Gennemgang af familieoverlevering, fundet dokumentation samt evaluering af disse for identifikation af bøssemager Flamand
Indlæser...
Familiehistorien
Der er overleveret historier om den fransktalende mand som kom til Danmark igennem generationer. Min mors fortælling var en adelig mand fra sydeuropa der flygtede fra krig/revolution. Jeg tror det er en genfortælling af historien hans oldebarn Olga Flamand fortalte. I følge Olga var han en fransk adelig som måtte flygte pga. revolutionen. Til det havde han brug for et falsk pas og på den måde blev han til Mathieu Joseph Flamand. Som officer så kendte han til våben og han blev derfor bøssemager. Sønnen havde han på sit dødsleje fået til at brænde papirerne der kunne dokumentere den rigtige identitet. Hele Olga Flamands fortælling, skrevet på skrivemaskine kan læses her: del 1, del 2.
Det er værd at bemærke, at hvis Olgas fortælling skulle være rigtig, så kan jeg aldrig finde den rigtige mand ved at studere kilder, for han er en falsk identitet. Men jeg tror ikke på at en adelsmand, selv en officer, ville have det håndelag som var krævet for at blive bøssemager. Så jeg giver det alligevel et forsøg. Til det er jeg hjulpet af min morfars søster, Lise Kolding, som var slægtsforsker.
Folketællingen 1801
Af Frederiksborg Amt Årbog 1925 fremgår det på s. 49 at bøssemager Flamand blev importeret fra Liége: "Til sidst greb den gamle Schimmelmann ind og fik, bl. a. ved Indkaldelse af flere Hundrede Arbejdere fra Liège, løst Arbejderspørgsmaalet, der nu som tidligere i første Række bestod i Mangelen paa
tilstrækkelig faguddannede Folk. Familierne Flamand, Fleron, Piquard, Herforth hørte til de da indkaldte." Disse navne kan findes ved folketællingen i 1801. Flamand er at finde arbejdende for Rustmester Christian Wilcken Kyhl i København.
Liège
For at finde Flamand er det nødvendigt at forstå Liège og den uro som plagede området. Revolutionen i Liège startede den 18. august 1789, hvilket første til dannelsen af republikken Liège (République Liégeoise), men allerede i 1791 blev de indtaget af styrker fra det Haburgske monarki, for i 1794 at blive indtaget af den franske revolutionære hær. Det var altså en kaotisk region Flamand forlod. Efter Napoleons død overgik Liège til Nederlandene i 1815. Og senere, efter bøssemagerens død, bliver Liège i 1830 indlemmet i Belgien.
Krigsstabsforhør
I forsvarets arkiver har jeg på fundet to arkiv kort med Flamand: kort 1, kort 2. Her fremgår at han var bøssemager og at han i det 5. dragon regiment havde fået en dom. Jeg har på besøg hos Rigsarkivet fundet to stabskrigsforhør af Bøssemager Flamand. Det i 1823 var Lise Kolding selv stødt på. Tilsyneladende har bøssemager Flamand ikke udvist den respekt for overordnede som de synes passende, desuden anså han ikke sig selv som en del af militæret, men som civil. Han skulle have talt en blanding af fransk, tysk og dansk, og dermed været svær at forstå.
Ved stabskrigsforhøret i 1823 (s. 407) fortæller Mathias Joseph Flamand selv: "...at være født i Nederlandene i byen Schiratt i Aaret 1755. Han kom til Danmark i Aaret 1796 og kom da strax til Rustmester Kühl, for hvem han arbejdede i 10 1/2 år. Han blev ansat ved Randers Arsenal i Aaret 1808. For 8 Aar siden blev han dømt ved det Jydske Regiment lette Dragoner til 15 Dages vand og brød, hvilket han formeldst sin sygdom ikke før endnu har udstået. -forresten aldrig tiltalt eller straffet."
Stabskrigsforhør 1823, kilde fotograferet: s. 383, s. 384, s. 385, s. 386, s. 387, s. 388, s. 389, s. 390, s. 391, s. 392, s. 393, s. 394, s. 395, s. 396, s. 397, s. 398, s. 399, s. 400, s. 401, s. 402, s. 403, s. 404, s. 405, s. 406, s. 407, s. 408, s. 409, s. 410, s. 411.
Baseret på stabskrigsforhøret i 1823, kunne stabskrigsforhøret 8 år tidligere, i 1815, findes. Her fortæller beskrives han på s. 356: "Joseph Mathæus Flamand, 60 Aar gl:, paa Tilspørgende hvorlænge han havde tjent som militair udsagde han, at han aldeles ikke staar ? hos eller noget Sted som militair, at han i Aaret 1807 med ?? gjorde Alvord om at gaa herover for at ? i Stand men benægtede gandske og aldeles at han havde ladet sig engagere paa nogen kort eller lang Tid, men at han som civile mand kunde sig ? herfra naar han ønskede dette på nærmere Tilspørgende forandrede han dette derfor at det var med Gammel Commis? han havde indgaaet A?, førend den Tid havde han været hos Rustmester Kühl som svend benægtede han at være ? ved noget Compagnie og udsagde hans tilform at være civil Mand - hvorfor han ogsaa paastod sig ansat som civil og derfor ? til den civile Ruts?...". Der er således ikke noget nyt om hans identitet, men det bemærkes at han i 1815 er 60 år, og at fødselsåret er 1755, som også angivet i forhøret 8 år senere. På side 389 kan man se at han idømmes 15 dage på vand og brød...
Stabskrigsforhør 1815, kilde fotograferet: s. 355, s. 356, s. 357, s. 377, s. 378, s. 379, s. 380, s. 381, s. 382, s. 383, s. 384, s. 385, s. 386, s. 387, s. 388, s. 389.
Ved afhøringen i 1823 er Liège en del af Nederlandene. Det har ikke været muligt at identificere en by/et sogn kaldet Schiratt, men der er en rigtig god chance for at personen der skrev i justitsprotokollen ikke kendte fødestedet og derfor stavede det som lød. I Liège har jeg fundet byen Cheratte, som kunne være et godt bud, også stavet Cherat eller Gerat på fundne kort fra omkring 1750. Udtalen kunne godt lyde som "Schiratt" ifølge det belgiske slægtsforsker forum : "Si on prend en compte l'accent de Liège Cheratte pourrait se prononcer "Ch'ratte" (comme Seraing se prononce S'rin) et en y ajoutant la traduction danoise, on peut penser que Cheratte = Schiratt. Tout ceci est évidemment à prendre au conditionnel". Men Mathieu Joseph Flamand er ikke så et usædvanligt navn, så en mand med dette navn fra Cheratte, er ikke nødvendigvis den rette mand. Ved efterspørgsel på slægtsforskerforum for Liège er det foreslået at gennemgå sogn nær Cheratte, Cerexhe-Heuseux og Blégny. For disse søges drengebørn døbt omkring 1755.
Kirkebøgerne fra Liège
Nær Cheratte: Argenteau, Cheratte, Richelle, Wandre
Baptism Argenteau (Visé) - Chapelle de la Nativité de Notre-Dame
Ingen kirkebøger i tidsperioden
Baptism Cheratte (Visé) 1754-1757 - Notre Dame
5. juni 1757: baptisatus en mathæus josephus filius legitimus joannis flamen et mariæ demolin conjugum susceptomes fuerent joannes hardy et maria catharina warnott Baptism Cheratte (Visé) 1755-1778 - Notre Dame
5. juni 1757: mathæus joseph filius joannis flamen et mariæ demollin conjugum p joanny hardy m maria catharina warnott Baptism Cheratte (Visé) 1756-1782 - Notre Dame
5. juni 1757: mathæus jos filius jois flaman A mariæ demollin p joannes ? m maria catherine Waznolle Baptism Richelle (Visé) 1749-1756 - Saint Firmin
Ingen fund
Baptism Richelle (Visé) 1749-1778 - Saint Firmin
Ingen fund
Baptism Wandre (Visé) 1666-1806 - Saint Etienne
Ingen fund
Nær Cerexhe-Heuseux: Barchon, Cerexhe-Heuseux, Micheroux, Saive, Soumagne
Baptism Barchon - Saint Clément
Ikke tilgængelig
Baptism Cerexhe-Heuseux 1680-1772 - Saint André
1. april 1757: Mathieu Joseph, søn af Jasper Flamand og Catherine Moinau
Baptism Micheroux 1580-1796 - Notre Dame de la Visitation
Ikke tilgængelig
Baptism Saive (Blegny) 1708-1761 (142 sider) - Saint Pierre
Ingen fund
Baptism Saive (Blegny) 1708-1761 (93 sider) - Saint Pierre
Ingen fund
Index baptism Soumagne (1738-1780) - Saint Lambert
Ingen fund
Index Soumagne (1640-1796) - Saint Lambert
Ingen fund
Baptism Soumagne (1692-1780) - Saint Lambert
Ingen fund
Baptism Soumagne (1738-1759) - Saint Lambert
Ingen fund
Nær Blégny: Blégny, Trembleur, Housse, Mortier
Baptism Blegny (1580-1770) - Église Réformée
Ikke tilgængelig
Baptism Trembleur
Kan ikke finde et område der hedder det
Baptism Housse (1580-1796) - Saint Jean-Baptiste
Ikke tilgængelig
Baptism Housse (1675-1797) - Saint Jean-Baptiste
Ikke tilgængelig
Baptism Mortier (1750-1755) - Saint Pierre-Apôtre
Baptism Mortier (1755-1769) - Saint Pierre-Apôtre
Baptism Mortier (1730-1769) - Saint Pierre-Apôtre
Trembleur
Findes ikke i perioden
Til opsummering: fundne potentielle drengebørn (som skal forsøges at udelukke):
Mathæus Josephus Flaman født i Cheratte den 7. juni 1757.
Mathieu Joseph Flamand født i Cerexhe-Heuseux den 1. april 1757.
- Forældre Jasper Flaman og Catherine Moinau
- Søskende: Jean 1754
I Cerexhe-Heuseux, 1793, gifter Mathieu Flamand sig med Catharine Dufourni, vidner Francois Dufourni og Catherine Luberti. I Cerexhe-Heuseux, den 27. januar 1835, dør Mathieu Flamand, enkemand efter Catherine Dufourni, bevidnet af Casper Flamand og Francois Joseph Parly. Mathieu Flamand mistede hustruen Catherine Dufourni den 4. januar 1818 i Cerexhe-Heuseux.
Potentielle søskende:
1749 Luie? Catherine? datter af Laurent Flamand og Catherine Privot?
1754 Jasper Joseph, søn af Laurent Flamand og Catherine Privot
1756 Marie Cathrine, datter af Laurent Flamand og Catherine Privot
1758 Elisabeth, datter af Laurent Flamand og Catherine Privot
Under udarbejdelse, sidst redigeret 5. april 2026.
