Holbo herred
Holbo herred var oprindeligt en del af Strø herred, men blev udskilt som separat herred omkring 1280. Området blev pga. dets afsides kaldt "Holm" og dets beboere "holmboere", hvorfra navnet Holbo menes at stamme fra. Holmboerne var for de flestes vedkommende fæsterbønder under kronen. De fik overdraget gårdene til brug af kronen mod betaling af afgifter.
Holbo herred lå i Nordsjælland, den nordligste del af Frederiksborg amt. Mod nord var Holbo afgrænset af Kattegat, mod mod syd og øst af Lynge-Kronborg og Strø herreder. Holbo blev udskilt fra Strø herred omkring 1280.
Landskabet i Holbo var præget af istiden, med bakker og dale, faldet i terrænet ved kysten er stort, men dog mindre mod Rågeleje. Det var skovrigt mod sydøst, Holbo havde flere større moser og jorden var ikke så frugtbar. I Trap af 1898 beskrives at der gennemsnitlig 12,75 tønder land på en tønde hartkorn (3. udgave bind II s. 79) , hvilket er 2-3 gange så dårligt som normen.
Helsinge by har haft en stor betydning for livet i herredet. I 1890 var det en større købstadslignende by med 503 beboere. Udover at indeholde en kirke og præstegård, var der postkontor, to banker (den sjællandske bondestands sparekasse og en
filial af Frederiksborg Amts Spare- og Lånekasse), to gæstgiverier, dampuldsspinderier med Dampstampeværk og to møller, bagerier, bryggeri, garveri, farveri, markeder med kreaturer og landbrugsprodukter. Desuden er byen central for området med tingsted og arresthus for Kronborg vestre birk samt bolig for birkedommeren. Helsinge udgør også sessionssted for Helsinge, Valby, Blistrup, Vejby, Tibirke, Ramløse, Annisse, Græsted, Søborg, Gilleleje og Esbønderup (lægderne 135–146). I Helsinge by boede desuden distriktslægen for Kronborg lægedistrikt og i Esbønderup lå Danmarks første sygehus, Kronborg amts sygehus åbnede i 1755, 2 år før Det kgl. Frederiks Hospital (Rigshospitalet) i København. Efter at have været åbent i 256 år er sygehuset nu lukket (2011).
I min slægt har særligt sognene kyst-sognene Blistrup, Søborg, Tibirke, Vejby samt det mere sydlige Annisse haft betydning.
Annisse sogn (12)
Annisse sogn ligger inde i landet og er et anneks til Ramløse sogn. I 1898 er sognet beskrevet med Annisse (kirke og skole) og Huseby. Ved folketællingen i 1890 var befolkningen på 709 boende på 142 gårde og huse, hvor størstedelen levede af jordbrug (485) og industri (101), mens 28 var under fattigvæsenet (Trap 3. udgave bind II s. 98). Ved opgørelse af kreaturhold i 1893 var der 227 heste, 1124 hornkvæg, 446 får, 683 grise og 9 geder.
Af online kirkebøger findes hovedministerialbog i sort/hvid for perioden 1816-1891, kontraministerialbog i farver for perioden 1816-1891 og i sort/hvid for perioden 1816-1969 og enesteministerialbog 1774-1815.
Takket være slægtsforskernes bibliotek er bogen Annisse gennem 200 år af Sigrid Nielsen tilgængelig online.
For perioden 1823-1832 er fæsteprotokollen tilgængelig på Rigsarkivet, som jeg har fotograferet for visse sogne (i varierende kvalitet). Den ses her for Annisse.
Blistrup sogn (1)
Blistrup ligger ud til Kattegat og "deler" sammen med Vejby sogn Rågeleje fiskerleje. I 1898 er sognet beskrevet med Blistrup (kirke, præstegård og skole), Ludshøj, Bakkebjerg, Højelt (mølle, andelsmejeri og købmandshandel), Hessebjerg (planteskole), Udsholt (forsamlingshus), Smidstrup (skole), Rågeleje fiskerleje, Kolsbæk.
Ved folketællingen i 1890 var befolkningen på 977 boende på 217 gårde og huse, hvor størstedelen levede af jordbrug (571) og industri (158), mens 23 var under fattigvæsenet (Trap 3. udgave bind II s. 92). Ved opgørelse af kreaturhold i 1893 var der 302 heste, 1234 hornkvæg, 1072 får, 678 grise og 14 geder.
Af online kirkebøger findes hovedministerialbog i sort/hvid for perioden 1814-1891, kontraministerialbog i farver for perioden 1814-1891 og i sort/hvid for perioden 1892-1969, samt enesteministerialbog i farver for 1698-1814.
En slægtsforsker Bent K. Hardest har samlet slægtsforskning mm. fra Rågeleje, jeg har endnu ikke gennemgået hans samling (Google Docs).
For perioden 1823-1832 er fæsteprotokollen tilgængelig på Rigsarkivet, som jeg har fotograferet for visse sogne (i varierende kvalitet). Den ses her for Blistrup.
Søborg sogn (4)
Tilbage i 1100-tallet lå der en borg på en holm - Søborg. Søen havde forbindelse til Gilleleje havn via en kanal. På en mellemholm syd for borgen opstod en by. Borgen blev sandsynligvis ødelagt under Grevens Fejde (1534-1536) og Søborg by nævnes sidste gang som købstad i 1859. Omkring 1800 blev søen næsten helt drænet som del af et af Danmark første og største landindvindingsprojekter. Den sidste del af søen blev drænet i 1870'erne. Der er blevet debateret genetablering af Søborg sø, mere kan ses hos Naturstyrelsen.
I 1898 er sognet beskrevet med Søborg (kirke, præstegård, skole, forsamlingshus, Mølle), Dragstrup, Ferle, Firhøj, Bregnerød (andelsmejeri), Hesbjerg (skole), Strand-Børstrup, Fjellenstrup (delt med Gilleleje). Ved folketællingen i 1890 var befolkningen på 963 boende på 192 gårde og huse, hvor størstedelen levede af jordbrug (660) og industri (106), mens 49 var under fattigvæsenet (Trap 3. udgave bind II s. 84). Ved opgørelse af kreaturhold i 1893 var der 348 heste, 1345 hornkvæg, 603 får, 805 grise og 22 geder.
Af online kirkebøger findes hovedministerialbog i sort/hvid for perioden 1816-1891, kontraministerialbog i farver for perioden 1816-1891 og i sort/hvid for perioden 1816-1969.
For perioden 1823-1832 er fæsteprotokollen tilgængelig på Rigsarkivet, som jeg har fotograferet for visse sogne (i varierende kvalitet). Den ses her for Søborg.
Vejby sogn (10)
Vejby sogn går ud til Kattegat og grænser op til annekssognet, Tibirke mod vest. I 1898 er sognet beskrevet med byerne Vejby (kirke, præstegård, skole og forsamlingshus), Holløse, Ørby (Ørekilde andelsmejeri), Unnerup og Mønge. Ved folketællingen i 1890 var befolkningen på 1122 boende på 226 gårde og huse, hvor størstedelen levede af jordbrug (758) og industri (169), mens 30 var under fattigvæsenet (Trap 3. udgave bind II s. 93). Ved opgørelse af kreaturhold i 1893 var der 418 heste, 1605 hornkvæg, 872 får, 1002 grise og 37 geder.
Der er et projekt med en database over beboere Vejby kaldet Vejbyslægter, som kan bruges til søgning efter aner.
For perioden 1823-1832 er fæsteprotokollen tilgængelig på Rigsarkivet, som jeg har fotograferet for visse sogne (i varierende kvalitet). Den ses her for Vejby.
Tibirke sogn (2)
Tibirke sogn ligger ud til Kattegat og en del af befolkningen lever af at fisken. Sognet plages af sandflugt og i 1596 klager bønderne at markerne er overfyget med sand og ødelagt. I 1605 klager de igen over at blive fortrængt af sandet og får nedsat skatten. Sandets flugt fortsætter og sognet bliver stadig mindre og mere fattigt. I 1612 kan sognet ikke længere føde en præst og underligges Vejby som følge af sandets ødelæggelser. Men sandflugten fortsætter selvom de omkringliggende byer tager del i at rejse sandgærder. i 1890 er over halvdelen af sognet ikke matrikuleret flyvesandsgrund, hvoraf det meste er brugt til fredskov - Tisvilde hegn.
I 1898 er sognet beskrevet byerne Tibirke (kirke og savmølle), Tisvilde (skole, gæstgiveri, skovfogedbolig og børnehjemmet Godhavn), Tisvilde fiskerleje (med nyligt bygget badehotel). Ved folketællingen i 1890 var befolkningen på 602 boende på 138 gårde og huse, hvor størstedelen levede af jordbrug (249), industri (113) og fiskeri (59), mens 30 var under fattigvæsenet (Trap 3. udgave bind II s. 94). Ved opgørelse af kreaturhold i 1893 var der 112 heste, 473 hornkvæg, 362 får, 316 grise og 15 geder.
Af online kirkebøger findes hovedministerialbog i sort/hvid for perioden 1815-1891 og kontraministerialbog i farver for perioden 1815-1891 og i sort/hvid for perioden 1815-1969. Der findes ikke kirkebøger fra før 1815 for Tibirke sogn da de er gået til ved brænd.
For perioden 1823-1832 er fæsteprotokollen tilgængelig på Rigsarkivet, som jeg har fotograferet for visse sogne (i varierende kvalitet). Den ses her for Tibirke.
Kronborg Amtsstue
For arkivskaber Kronborg Amtsstue er der dokumenter fra før Kronborg vestre birk blev oprettet.
Kronborg vestre birk
Omkring 1850 gør befolkningstilvæksten i Nordøstsjælland Kronborg birk, at det besluttes at opdele retskredsen Kronborg Rytterdistrikts birk i Kronborg østre og vestre birk, hvor sidstnævnte dækkede næsten hele Holbo herred. Den første tingdag i Kronborg vestre birk blev afholdt den 13. februar 1849, men tinghuset i Helsinge var først klar juni 1858.
Birkedommere i Kronborg vestre birk:
1906 - 1919 Henrik Emil Iacobæus
I min slægt har der været deltagere i 1. og 2. Slesvigske krig. Overlevende kunne senere søge om en erindringsmedalje for deltagelse. Jeg har transkriberet ansøgning om erindringsmedalje for deltagelse 1848-1850 for beboere i birket.
Kronborg østre birk: Asminderød, Grønholt, Nødebo og Tikøb. Hovedsæde: Fredensborg.
Kronborg vestre birk: Annisse, Blistrup, Esbønderup, Gilleleje, Græsted, Helsinge, Mårum, Ramløse, Søborg, Tibirke, Valby og Vejby. Hovedsæde: Helsinge.
